Brug blogs til at vurdere konkurrencen på søgeord
Skrevet af: Jan a.k.a. BonusNinja - Kl. 23:54 - Dato: 24-07-2010
Kategoriseret i: Blogging, Søgemaskineoptimering
Når konkurrencen på søgeord skal vurderes, er det meget normalt at anvende en backlink checker og andre lignende SEO-værktøjer. Men bruger du også blogs i analyse-delen af dit SEO-arbejde? Altså Ikke til linkbuilding, men til at tjekke konkurrencen på søgeord?
Med mindre du er hardcore programmør, laver du ikke bare lige din egen backlink checker. Men blogs er nemme at oprette, og de kan lige så nemt bruges til at vurdere søgeordskonkurrence – hvis du bruger dem rigtigt, vel at mærke.
Jo flere forskellige blogs, jo bedre
Det er på ingen måde rocket science at anvende blogs til dette formål – dog er det vigtigt, at du har en ret klar fornemmelse af, hvor meget trust dine forskellige blogs har hos Google. Det er bedst at have forskellige blogs, som dækker et bredt “trust-spektrum”. Du kan eks. have en helt ny blog, som kun har 10 backlinks, en anden blog, som er lidt ældre og har 50 backlinks, en tredje blog med flere år på bagen og PageRank 3 … og så videre.
Eksempel på én fremgangsmåde
Start med at skrive et blogindlæg på den blog med mindst autoritet. Du target’er et bestemt søgeord – fx “kaninfoder”
– som du vil tjekke konkurrencen på. Når dit indlæg er blevet indekseret, ser du måske, at dit indlæg ranker på side 5, og så har du dermed noget at gå ud fra.
Derefter kan du prøve samme fremgangsmåde med et nyt unikt kaninfoder-indlæg på en af dine andre blogs, som har lidt større autoritet.
Og så videre …
Hvorfor bruge flere blogs?
Du kan bruge flere blogs med forskellig autoritet til at spore dig lidt bedre ind på konkurrencen. Måske har du valgt et søgeord, som du overhovedet ikke kan ranke på med din “dårligste” blog … så kan du forsøge dig igen med et indlæg på en af dine “bedre” blogs.
Det var blot en “grov” beskrivelse af, hvordan du kan bruge blogs til at vurdere konkurrencen på søgeord. Der er også andre ting, der spiller ind … men det lader vi ligge
Andre spændende indlæg, der måske relaterer til dette:
Del på Facebook el. Twitter
Kunne du lide dette indlæg? Så del det med dine venner på Facebook el. Twitter :)


Smid en kommentar - bliv et bedre menneske