Søvnproblemer og søvnløshed – Ingen søvn i 72 timer :S

Skrevet af: Jan a.k.a. BonusNinja - Kl. 16:45 - Dato: 04-06-2009
Kategoriseret i: Tanker

De seneste nætter har jeg haft de vildeste søvnproblemer. Jeg har faktisk slet ikke kunnet sove, og jeg forstår ikke hvorfor. I går var jeg oppe på ikke at have sovet i over 72 timer :S Det kan sgu mærkes.

Jeg har, lige siden jeg kan huske, haft en smule søvnproblemer, men det har aldrig været noget alvorligt. Det tager bare lang tid for mig at falde i søvn, og det er jo til at leve med. Jeg har da også prøvet at holde et maraton eller en døgner og hvad det nu ellers kaldes, men det her overgår det, og så er det f@cking irriterende, fordi jeg rent faktisk har PRØVET på at sove. Det har været SÅ ubehageligt. Der var tidspunkter, hvor jeg lige slumrede 1-2 sekunder, og så vågnede jeg bare BOOM med det samme, sprang op i sengen, fordi det føltes som om, mit hjerte var gået i stå. Det mister man lysten til at sove af!

I nat fik jeg heldigvis sovet 3-4 timer. Det er ikke meget, og jeg er på ingen måde frisk, men det er bedre end ingen søvn! Jeg er i gang med at skrive på min førsteårsopgave, så det er bare dåååårlig timing. Søvnproblemer kommer også ofte i forbindelse med nervøsitet eller depression. Det kan også være fordi, man har meget at tænke på eller fordi, man går med nogle ting, man ikke har fået løst. Førsteårsopgaven er jeg ikke nervøs for, og jeg er sprængfyldt med glæde for tiden … men der er nogle småting, som krydser mine tanker, og jeg tænker derfor lidt på, at det er årsagen til mit lille søvnproblem. Jeg er bare ikke sikker.

Hvad kan man gøre ved søvnløshed og søvnproblemer?

Kronisk søvnløshed kan man vist ikke gøre så meget ved. Jeg ved det faktisk ikke. Men for generelle søvnproblemer findes der masser af råd. Motion er fx rigtig godt, men når man har ligget søvnløs i en milliard år, så har man bare ikke styrken til at løbe. I går gik jeg i stedet en lang tur sammen med en ven. Det var til at overkomme. Jeg blev også rådet til at drikke noget alkohol. Det gjorde jeg så. En anden ven gav mig en panodil og 2 kodimagnyler, fordi de vistnok virker muskelafslappende. Okay, jeg ved godt, at det er en virkelig dum ting at blande alkohol med den slags, men jeg var DESPERAT!

Jeg ved også, at alkohol kan hjælpe en med at falde i søvn (har jeg i hvert fald hørt), men samtidig forhindrer det også, at man kommer i rigtig dyb søvn. Lige i dette tilfælde var jeg ligeglad med det. Jeg ville bare sove! Sovepiller er selvfølgelig den åbenlyse løsning, hvis man har søvnproblemer, men jeg er generelt ikke så glad for at tage medicin, og så er jeg lidt skræmt af tanken om, at sovepiller er meget afhængighedsdannende.

Lidt husråd mod søvnproblemer

  • Spis sundt – drop slik, chips osv.
  • Dyrk motion (3-4 timer inden du skal sove) eller gå en lang tur (kort inden du skal sove)
  • Drik kamillete eller varm mælk med honning
  • Drik en øl eller en “sjus”, hvis du synes, det er nødvendigt
  • Tag kun sovepiller, hvis det er VIRKELIG slemt (og bland dem ikke med alkohol)!

Jeg håber, jeg kan sove godt i nat, så jeg kan skrive min opgave :|

Har du selv nogle gode råd, der virker ved søvnproblemer eller langvarig søvnløshed, er du MEGET velkommen til at skrive dem.

Andre spændende indlæg, der måske relaterer til dette:

Del på Facebook el. Twitter

Kunne du lide dette indlæg? Så del det med dine venner på Facebook el. Twitter :)

1 har kommenteret Søvnproblemer og søvnløshed – Ingen søvn i 72 timer :S

  • Ah, det problem har jeg også… Men det skylles nu en ganske almindelig årsag. Jeg sover til klokken er 14:00.

    Og så ikke alligevel. Selv når jeg har været oppe til klokken er 01:00 om natten, og står op klokken 8 om morgenen, får jeg energi i løbet af dagen, og kan derfor.. Endnu en gang være oppe til klokken er 01:00 om natten….. *suk* :doh:

Smid en kommentar - bliv et bedre menneske

Kommentarpolitik